Super1 butik nr. 2 åbner på Island

I weekenden åbnede Sigurður Pálmi Sigurbjörnsson den anden Super1 butik i Reykjavik. Arctic Group er blevet valgt som hovedleverandør for detailkæden på Island, og med aftalen fortsætter Arctic Group sin vækst på det nordatlantiske marked. Som en del af aftalen skal den islandske butikskæde anvende navnet på Arctic Groups egen detailkæde, Super1.

Rigtig mange mennesker stod i kø inden dørene blev åbnet, og der blev udleveret gratis kæmpepåskeæg til de første 3 kunder. Butikken, som er nyistandsat, var pyntet med balloner, og der blev serveret kaffe og is til alle på åbningsdagen. De mange attraktive tilbud trak mange kunder til. Produkterne er REMA1000 produkter, brand-produkter samt lokale produkter.

Vi har arbejdet næsten 24 timer i døgnet, fortæller Sigurður Pálmi Sigurbjörnsson, som åbner sin anden Super1-butik i Reykjavik. Super1-kæden starter med at åbne tre nye butikker på Island med mulighed for flere i fremtiden, og dette er nr. 2 i rækken.

Vi satser på mere variation i produkterne og længere åbningstider. Samtidig fokuserer vi på produkter i mindre pakker samt økologiske og miljøvenlige produkter. Vi har små pakker, og så kan du købe alt hvad du behøver og gå hjem istedet for at tage bilen.