Salgskonsulent

Salgskonsulent i Aalborg

Aalborg, Danmark

Vil du være med til at fortsætte udviklingen af vores salg til Grønland? Og har du salgserfaring indenfor Nonfood? Så er du måske vores nye kollega i salgsteamet, som målrettet sælger produkter indenfor Nonfood, Foodservice og Detail til vores kunder i Grønland.

HVILKE UDFORDRINGER FÅR DU
Vi kan tilbyde et spændende job, hvor du i samarbejde med det øvrige salgsteam er ansvarlig for salg af vores brede sortiment til private og offentlige kunder i Grønland. Dine
arbejdsopgaver vil være:

•   Salg af vores sortiment indenfor nonfood
•   Ansvarlig for at vedligeholde eksisterende kundeforhold samt udvikling af nye kunder indenfor nonfood
•   Salgsrapportering, opfølgning og performancemålinger er en naturlig del af jobbet
•   Deltagelse i udarbejdelse af afdelingens markedsføringstiltag
•   Daglig kunde- og leverandørkontakt i forbindelse med forespørgsler, tilbud, ordremodtagelse
    og kunderådgivning
•   Deltagelse i afdelingsrelaterede projektopgaver samt administrative opgaver
•   Budgetansvarlig for egne kunder

Jobbet har udgangspunkt fra vores hovedkontor i Aalborg, men indbefatter ca. 90 rejsedage om året, hvor du vil være på salgsrejser i Grønland.

LIDT OM DIG
Den ideelle kandidat har erfaring indenfor nonfood branchen og er evt. uddannet indenfor området, eller har erfaring fra lignende stilling, hvor rådgivning af kunder og salg har været en stor del af hverdagen. Du har i dine tidligere ansættelser været beskæftiget med opsøgende salg, og har derigennem fået erfaring med opbygningen af gode kunderelationer. Du er ansvarsbevidst og struktureret i forhold til dine opgaver, og følger hele tiden op på dine indsatser. Du har et solidt kendskab til hele Microsoft Office pakken, specielt Excel.

Du er udadvendt, troværdig, ansvarlig og det er naturligt for dig, at tage beslutninger. Du brænder for at skabe resultater, og er vedholdende i dine indsatser. Vi vægter samarbejde på tværs af organisationen højt, så det er vigtigt, at du trives med at have en tæt dialog med kollegaer fra andre afdelinger og også her er du serviceminded.

ANSØGNING
Send os din ansøgning vedlagt dit CV allerede i dag, eller senest den 17. januar. Send ansøgningen via mail til hr@arcticimport.dk mærket” Salgskonsulent.” Tiltrædelse er den 1. marts 2019 eller snarest muligt.

 

Kontakt

Teamleder Jesper Berg Kristensen 25 54 31 35 jkr@arcticimport.dk.